30. maj. 2013
Af Casper Nielsen

Dronning Elizabeth på mærkerne

Dronning Elizabeth på frimærker
Dronning Elizabeth er en af de personer i verden der er mest portrætteret på frimærker.
Fotocollage
Seks specielle frimærker, der markerer Dronning Elizabeth seks årtier på tronen sendes nu ud i Storbritannien.

På søndag, den 2. juni er det præcis 60 år siden Elizabeth II blev kronet til dronning af England.

I den anledning udsender det engelske postvæsen torsdag 30. maj en helt speciel serie med seks dronningeportrætter, skriver norsk Seoghør.

Det nye frimærke viser dronningens liv gennem seks årtier. De fleste af portrætterne har været udgivet tidligere, men i anledning af jubilæet udkommer dog også et helt nyt portræt.

Portrættet er lavet af den 49- årige kunstner Nicola Jane Phillips (Nicky), der fik opgaven, fordi hun for to år siden lavede et imponerende dobbeltportræt af dronningens børnebørn, prinserne William og Harry. Dronningen blev så glad for billedet, at hun prompte bad Nicky om også at stå for portrættet, der nu sendes ud på frimærkerne.

Billedet bliver officielt den 30. maj, samme dag som de nye frimærker frigives.

Dronning Elizabeth på frimærker
Dronning Elizabeth på de helt nye frimærker.
Royal Mail

Læs mere om: