Dronning Elizabeth søger hushjælp

Dronning Elizabeth.

Dronning Elizabeth.

Arkivfoto: AOP
Det britiske kongehus har sat en annonce på hjemmesiden, hvor de søger en ny hushjælp til Buckingham Palace. Lønnen er ca. 130.000 danske kroner om året.

På en nyligt indrykket annonce på det britiske kongehus’ officielle hjemmeside averterer man efter en hushjælp til Buckingham Palace – den britiske dronnings residens i London. 

Ifølge jobanonncen søger man en assistent, der "vil få særligt ansvar for slottets gæster", og som ”vil have ansvar for rengøring” og som ”kan tage hånd om diverse forefaldne opgaver ved receptioner og ved andre begivenheder”.   

"Internt vil man få kontakt med medlemmer af den royale familie, deres gæster og til alle grene af den kongelige husholdningsstab”, lover annoncen.

Kost og logi er inkluderet i den 40 timers arbejdsuge, hvor lønnen beløber sig til 14.400 pund om året, svarende til cirka 130.000 kroner.

Skal også kunne arbejde uden for London

Jobbet vil primært skulle varetages på Buckingham Palace, men man skal også være fleksibel nok til at kunne arbejde udenfor London i cirka tre måneder om året.

For at komme I betratning til hendes majestæts tjeneste forventes det bl.a at:

- Man er grundig og har øje for detaljen.

- Man kan indgå I et travlt team og forblive fokuseret.

- Man er entusiastisk, udviser initiativ og er villig til at lære nyt.

- Man arbejder hårdt, fleksibelt og har en positiv attitude.

Interesserede skal skynde sig - der er ansøgningsfrist den 9. februar.

Se jobannnoncen her.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden