Dronning Elizabeth søger husholderske
Der er tale om fast arbejde 40 timer om ugen samt tag over hovedet og en daglig gang på Buckingham Palace i London. På paladset søger man en Housekeeping Assistent -en person, der er god til at holde hus, og som også skal træde til, når der er besøg på slottet.
Arbejdsopgaverne lyder på forskellige former for rengøring, så stedet ser præsentabelt ud. Der skal støves af, pudses sølvtøj og drages omsorg for de gæster, der kommer på besøg på slottet, og så skal der trædes til, når der er receptioner og andre begivenheder på Buckingham Palace.
Det forventes af den kommende medarbejder, at vedkommende har erfaring ud i at holde hus og er passioneret omkring det. At vedkommende kan tage initiativ og med entusiasme indgå i et travlt team, samt være engageret og lærenem og kunne arbejde hårdt, når der er behov for det.
Til gengæld lover arbejdsgiveren mad og husly og en startløn, der lyder på 14.400 pund om året, hvilket svarer til en månedsløn på ca. 10.500 kr.