5. mar. 2013
Af Jan Bergman

Dronning Elizabeth udskrevet med et smil

Dronning Elizabeth er en bemærkelsesværdig frisk og stærk 86-årig dame.
Dronning Elizabeth er en bemærkelsesværdig frisk og stærk 86-årig dame.
AOP
86-årige dronning Elizabeth kommer sig hurtigt og er atter på Buckingham Palace.

Efter weekends pludselig indlæggelse med mavebesvær, var det en smilende dronning Elizabeth, der igen kunne forlade hospitalet – endda før end forventet.

Den 86-årige britiske monark blev indlagt søndag efter flere dages smerter i maveregionen. Buckingham Palace meddelte hurtigt, at dronningen havde det godt efter omstændighederne og at indlæggelsen mest var for at kunne overvåge dronningens tilstand.

Alligevel er Elizabeth kommet sig hurtige end først angivet – hoffet havde meldt ud, at Elizabeth skulle opholde sig på King Edwards Hospital flere dage.

Indlæggelsen er dronningens første i næsten ti år. Majestætens kongelige kalender blev ryddet og en ventet rejse til Rom blev ligeledes aflyst indtil videre.

Læs mere om: