Dronning Elizabeth vakte opsigt: Sådan har du ikke set hende før
Coronasmitten har nu i flere måneder raset i England, hvilket blandt andet har betydet, at dronning Elizabeth i lange perioder har været i isolation.
Hvor meget den 94-årige monark passer på sig selv, blev også tydeligt, da hun i sidste uge for første gang viste sig med et mundbind i offentligheden.
Mindes de faldne
Således bar dronning Elizabeth et sort mundbind, da hun onsdag i sidste uge besøgte den ukendte soldats grav i Westminster Abbey.
Her lagde hun en krans for at mindes de faldne soldater.
Billederne blev delt af hoffet i weekenden i forbindelse med den årlige Remembrance Sunday.
Sammen med prins William
I England er det påkrævet at bære mundbind i blandt andet kirker for tiden.
Senest dronning Elizabeth viste sig ved et officielt arrangement var midt i oktober, da hun sammen med prins William besøgte Porton Down for at møde videnskabsfolk hos Defence Science and Technology Laboratory (DSTL).
Alle blev testet
Her var alle de personer, de mødte under besøget, på forhånd blevet testet for Covid-19.
Søndag deltog dronning Elizabeth traditionen tro i den store mindeceremoni ved mindesmærket The Cenotaph på Whitehall i London sammen med en lang række familiemedlemmer.