21. jan. 2017
Af Juliane Olsen

Dronning Elizabeth vender tilbage efter slem forkølelse

Dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth på arbejde 19. januar 2017.
Foto: AOP
Efter en alvorlig forkølelse hen over julen var dronning Elizabeth torsdag tilbage på sin første opgave.

Den 90-årige dronning Elizabeth fik et kærkomment møde med offentligheden, da hun vendte tilbage til sine pligter efter at være blevet syg i julen.

Det medførte blandt andet, at hun gik glip af jule- og nytårsfejringen, men matriarken kunne altså aflægge sit årlige visit hos Sandringham-afdelingen af Women’s Insitute. Det skete ifølge eonline.com torsdag eftermiddag, og dronningen var passende klædt i en klar lyserød frakke ved lejligheden.

LÆS MERE: Prins Philip til julegudstjeneste uden sin dronning

Dronning Elizabeth fik te og kage

Dronning Elizabeth så veltilpas ud og smilte bredt, da instituttets vicepræsident Yvonne Browne hilste på hende.

LÆS MERE: Buckingham Palace skal istandsættes for milliarder af kroner

Senere nød hun te og kage med kvinderne på West Newton-rådhuset i Norfolk som en afslutning på dagen.

Forkølelse forhindrede nytårsgudstjeneste

Dronning Elizabeth og hendes mand prins Philip blev begge syge med svære forkølelser lige før juleferien. De var tvunget til at aflyse deres planer om at rejse med tog til Sandringham forud for juleferien.

I stedet udskød de deres rejse og tog til Sandringham på juleferie med helikopter. Dronningen gik blandt andet glip af den årlige nytårsgudstjeneste som følge af sin forkølelse.

Men nu er den britiske dronning altså i fuld gang med sine opgaver igen.

https://imgix.billedbladet.dk/10.7903081f.jpg
Foto: AOP

Læs mere om: