10. jul. 2019
Af Henrik Salling

Dronning Elizabeths datter ramt af sorg

Dronning Elizabeth og prinsesse Anne.
Dronning Elizabeth og prinsesse Anne.
Foto: MEGA
Prinsesse Annes svigermor er død i en alder af 90 år.

Prinsesse Anne og hendes mand, Timothy Laurence, er i sorg, efter at prinsessens svigermor, den 90-årige Barbara Alison Laurence, er død. Det skriver den engelske avis The Telegraph.

Barbara Laurence sov stille ind den 2. juli i sin beskyttede bolig, der er beliggende i Minchinhampton i den vestlige del af England.

Barbara fik sammen med sin mand to sønner, hvoraf den ene altså blev gift med dronning Elizabeths datter, prinsesse Anne.

Gift siden 1992

Prinsesse Anne og Timothy har været gift siden 1992. Prinsesse Anne var som bekendt tidligere gift med Mark Philips, med hvem hun fik to børn, Peter og Zara. Ægteskabet med Mark Phillips sluttede i 1989.

Prinsesse Anne og Timothy opholder sig ofte på St. James Palace i London, men tilbringer det meste af deres tid i deres private hjem i byen Gloucestershire - kun lidt over to kilometer fra prinsessens nu afdøde svigermor.

https://imgix.billedbladet.dk/rexfeatures_1222573ab.jpg
Foto: MEGA

Læs mere om: