Efter ærlig udmelding: Stor ros til prinsesse Beatrice
For nyligt medvirkede 31-årige prinsesse Beatrice i et interview med velgørenhedsorganisationen Made By Dyslexia (Lavet af ordblindhed), hvor hun fortalte om, hvor svært det var for hende at være ordblind, da hun var lille.
Søde ord til prinsessen
Efter interviewet har prins Andrew og hertuginde Sarah Fergusons datter modtaget stor ros for sin ærlighed, åbenhed og vilje til at hjælpe ordblinde.
Det ses på Made By Dyslexias Instagram, hvor de søde kommentarer til prinsessen vælter ind.
- At tale om vores smukke og til tider frustrerende dysleksiske hjerner er så vigtigt. Tak prinsesse Beatrice, for din ærlighed, medfølelse og frem for alt dit ønske om at lave en positiv ændring for dysleksikere overalt i verden, skriver en bruger på Instagram.
Andre skriver blot ord som ”Tusind tak”, ”Fantastisk”, ”Smukt sagt” og ”Godt interview!”.
Klik her for at se interviewet med prinsesse Beatrice, hvor hun fortæller om sin ordblindhed.