10. apr. 2021
Af Marianne Singer

Efter prins Philips død: Dronning Elizabeth deler kærlige ord til sin elskede

Dronning Elizabeth og prins Philip. 
Dronning Elizabeth og prins Philip.
Foto: Ritzau Scanpix
Dronning Elizabeth har delt kærlige og rørende ord om prins Philip på kongehusets sociale medier.

Dronning Elizabeth har lørdag morgen delt rørende og kærlige ord om prins Philip, som hun var gift med i 73 år, inden han fredag morgen døde på Windsor Castle i en alder af 99 år.

I al den tid var prins Philip en kæmpe støtte for sin hustru både privat og i officielle rammer.

Den største kærlighed

I opslaget på den kongelige families Instagram-profil gengiver kongehuset de kærlighedsfyldte ord, som dronningen sagde til sin mand i en tale i forbindelse med deres guldbryllupsfejring.

"Han har helt enkelt, været min styrke og mit holdepunkt i alle disse år, og jeg, og hele hans familie og dette og mange andre lande, står i større gæld til ham end han nogensinde ville mene eller vi nogensinde kommer til at vide - Hendes Majestæt Dronningen, 1997.

Ved dronningens kroning i 1953, svor hertugen af Edinburgh at være Hendes Majestæts "liege man of life and limb."

Hertugen var en hengiven prinsgemal (ledsager til den regerende dronning) i næsten 70 år, fra Hendes Majestæts tiltrædelse i 1952 indtil sin død.," skriver kongehuset på deres officielle profil, som dronning Elizabeth står i spidsen for.

Til opslaget hører et dejligt billede af dronningen og hendes mand taget af stjernefotografen Annie Leibovitz i 2016.

Læs mere om: