En sød idé: Kate overrasker med hyggelig skattejagt
Hertuginde Catherine satte fredag gang i en overordentlig hyggelig skattejagt, da hun på instagram afslørede, at hun netop havde placeret en fin bog et sted, der ser ud som om det er tæt på bopælen Kensington Palace, som enhver måtte have lov at tage.
Og der er ikke tale om en hvilken som helst bog - nej, det er en bog fuld af smukke bidrag til hertugindens fotokonkurrence "Hold Still", som blev lanceret sidste år.
Det beskrives således på instagram:
"Lad eftersøgningen begynde! Vi samarbejder i dag med Book Fairies for at dele udgaver af "Hold Still" i hele Storbritannien med dig. Hver udgave er pyntet med et guld-klistermærke, guldbånd og har et brev fra hertuginden indeni. For at gøre denne aktivitet endnu mere speciel, placerer lokale Book Fairies, dommerne fra "Hold Still" samt deltagere blandt de sidste 100 billeder i finalen udgaver af bogen på de steder, der har givet dem håb under lockdown. Denne særlige bog, som dokumenterer den unikke samling af billeder, kan købes fra i dag hos britiske boghandlere og på nettet," lyder teksten, der ledsager billedet.