2. apr. 2020
Af Marianne Singer

Endnu en af hertuginde Camillas nære smittet med corona

hertuginde camilla
Hertuginde Camilla.
Foto: Mega
Efter at hertuginde Camillas mand, prins Charles, 71, blev ramt af coronavirus, er nu også hendes eks-mand og gode ven, Andrew Parker Bowles, 80, blevet smittet.

Den aktuelle corona-situation har i høj grad ramt hertuginde Camillas nærmeste kreds.

Først blev hendes mand, prins Charles, 71, syg med coronavirus og nu er hendes eks-mand og far til hendes to børn, Andrew Parker Bowles, 80, også blevet smittet.

Hostet slemt

- Jeg har haft det ret forfærdeligt. Det er bedre om morgenen og bliver værre i løbet af dagen. Jeg har hostet slemt og været meget sløv. Jeg sover dobbelt så meget som normalt, fortæller han til engelske Telegraph.

Efter sigende er Andrew Parker Bowles blevet smittet midt i marts, da han deltog i hestevæddeløbseventet Cheltenham Festival, hvor han også hilste på sin tidligere hustru, hertuginde Camilla, 72.

https://imgix.billedbladet.dk/shutterstock_editorial_10580376o.jpg
Andrew Parker Bowles og hertuginde Camilla under Cheltenham Festival den 11. marts.
Foto: Mega

Mødte prinsesse Anne

Derudover fik han sig også nogle gode snakke med prinsesse Anne, som han var kæreste med i 1970'erne, og hendes datter, Zara Tindall.

https://imgix.billedbladet.dk/shutterstock_editorial_10580376ai.jpg
Andrew Parker Bowles sammen prinsesse Anne og Zara Tindall under Cheltenham Festival den 11. marts.
Foto: Mega

Prins Charles er igen ude af isolaton og ved godt helbred, efter at hoffet den 25. marts meddelte, at han var testet positiv med coronavirus.

Testet negativ

Hertuginde Camilla blev selv testet negativ.

Hertuginde Camilla var gift med Andrew Parker Bowles fra 1973 til 1995, og sammen har parret børnene, Tom og Laura.

Læs mere om: