9. jul. 2018
Af Marianne Singer

FØRSTE VIDEO: Prins William og Kate ankom til dåb med deres børn

Prins William, hertuginde Catherine og prins Louis
Prins William, hertuginde Catherine og prins Louis
Foto: ALL OVER PRESS
En glad hertuginde Catherine havde dåbsbarnet prins Louis i sin favn og prins William og deres andre to børn ved sin side i en video, der viser prinsefamiliens ankomst til den højtidelige ceremoni.

Iklædt et chikt, hvidt look og med 11 uger gamle prins Louis i favnen stråler hertuginde Catherine i en video, der viser prinsefamiliens ankomst til den lille prins' dåb i Chapel Royal på St. James's Palace.

I vidoen, der er lagt ud på både Kensington Palaces twitter-profil og på ITV NEWS, ser man først dåbsbarnets farfar, prins Charles, og hertuginde Camilla hilse på ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby.

Hånd i hånd med far

Derefter kommer en stolt prins William gående hånd i hånd med parrets to ældste børn, prins George, 4, og prinsesse Charlotte, 3.

Begge børn hilser også høfligt på ærkebiskoppen og hans kollegaer.

Lige bagved dem storsmiler hertuginde Catherine med dagens hovedperson, prins Louis, på armen.

God stemning

Også prins Harry og hans kønne hustru, hertuginde Meghan, er med i den lille film, der viser hvor god stemningen har været fra start.

Det er første gang, at prins William og hertuginde Catherine viser sig med alle deres børn ved et officielt arrangement.

Se Kensington Palace-filmen her

og

ITV NEWS Royals-filmen her

Gense billederne fra prins Georges barnedåb i 2013 i galleriet herunder:

Prins Georges barndåb i London

Læs mere om: