GLÆDELIG NYHED: 96-årige prins Philip kommer til bryllup
For omkring halvanden måned siden fik dronning Elizabeths mand, prins Philip, der fylder 97 år den 10. juni, indopereret en ny hofte.
Efter at være blevet udskrevet fra hospitalet i London den 13. april har prins Philip efterfølgende opholdt sig på Windsor Castle for at rekreere efter operationen.
Tvivl om deltagelse
Der har været lidt tvivl omkring, hvorvidt prins Harrys bedstefar kunne deltage i sit barnebarns bryllup med Meghan Markle lørdag den 19. maj, men det er nu bekræftet.
Ifølge Daily Mail meddeler det britiske hof, at prins Philip deltager i prins Harry og Meghan Markles bryllupsfest i St. George's Chapel på Windsor Castle.
Senest den populære prins viste sig i offentligheden var til Royal Windsor Horse Show i sidste uge, som også dronning Elizabeth begejstret overværede.