Gravide Pippa Middleton viser fin babybule frem

Pippa Middleton

Pippa Middleton

Foto: AOP

Hertuginde Catherines lillesøster, Pippa Middleton, luftede sin gravide mave til Wimbledon.

Lørdag, 7. juli 2018 - af Lisbeth Grube

Nu kan det ses, at hertuginde Catherines søster, Pippa Middleton, er i lykkelige omstændigheder.

Få BILLED-BLADET leveret - lige til døren!
Klik her og se vores fine tilbud

34-årige Pippa venter sit første barn med ægtemanden James Matthews til oktober, og den vordende mor stråler af glæde med en smuk babybule på maven.

Foto: AOP

I en let og luftig sommerkjole dukkede Pippa Middleton torsdag op for at se tennis på Wimbledon med sin bror, James Middleton.

Pippa er kendt for at være vild med tennis og har ofte gæstet tennisturneringer.

Allerede på mandag viser Pippa Middleton sig igen offentligt. Det sker, når prins William og hertuginde Catherine inviterer til dåbsfest for deres yngste, lille prins Louis.