Grevinde Sophie holder Dr. Who-fest
Grevinde Sophie af Wessex er en stor fan af den britiske tv-serie ”Dr. Who”.
Siden hun var lille, har hun fulgt med i science fiction-serien, og da den nu kan fejre 50 års jubilæum, har hertuginden sendt invitationer ud til en ”Doctor Who” temafest på Buckinghmam Palace.
Det betyder, at hovedrolleindehavere som David Tennant, Matt Smith og Peter Capaldi alle forventes at ville dukke op på den røde løber.
Festen skal finde sted den 23. november, få dage før afsnit nr. 50 bliver vist på engelsk tv.
Der bliver tale om en speciel episode med titlen ”The day of the doctor”.
Kultserien har også andre fans på Buckingham Palace, som for eksempel prins Charles og hertuginde Camilla.
I sommer var de således på besøg i filmstudierne i Cardiff i Wales for at hilse på skuespillerne og møde nogle af de berømte robotter fra serien.