14. nov. 2019
Af Marianne Singer

Harry og Meghan lykønsker prins Charles med nyt billede af Archie

prins harry
Hertuginde Meghan og prins Harry.
Foto: Mega
Prins Harry og hertuginde Meghan hylder prins Charles som bedstefar i forbindelse med hans 71-års fødselsdag torsdag.

Lille Archie er ikke til at stå for på et nyt sort-hvidt billede, som prins Harry og hertuginde Meghan har lagt ud på deres Instagram-profil i forbindelse med prins Charles 71-års fødselsdag torsdag.

Det søde motiv viser Archie Harrison Mountbatten-Windsor, der blev født den 6. maj i år, liggende i sin far, prins Harrys favn og prins Charles, der beundrende ser på sit barnebarn.

En kærlig hilsen

Til billedet skriver prins Harry og hertuginde Meghan en kærlig fødselsdagshilsen til prins Charles:

"Tillykke med fødselsdagen til hans kongelige højhed, prinsen af Wales - Sir, Pa, Grandpa!" efterfulgt af en lagkage-emoji.

Billedet er fra Archis dåb, der foregik den 6. juli i det private kapel på Windsor Castle.

Læs mere om: