20. apr. 2020
Af Marianne Singer

Harry og Meghan tager drastisk skridt

prins harry
Prins Harry og hertuginde Meghan.
Foto: Mega
Prins Harry og hertuginde Meghan har meddelt, at de ikke længere ønsker at samarbejde med flere af de store britiske tabloidmedier.

Prins Harry og hertuginde Meghan vækker endnu engang opsigt med en officiel udmelding.

Ifølge Royal Central har prinseparret via deres advokat sendt et brev til redaktørerne på de fire store britiske taboidaviser The Sun, Daily Mail, Express og Mirror, hvori de meddeler, at de ikke længere ønsker at kommunikere med dem.

Stopper samarbejde

Prin Harry og hertuginde Meghan stopper øjeblikkeligt samarbejdet, fordi de mener, at aviserne gennem flere år har offentliggjort fejlagtige artikler og historier, der bygger på løgne.

I brevet skriver de endvidere, at de ikke prøver at undgå kritik, men de mange falske historier, som de mener har en negativ effekt.

Begynder retssag

I stedet vil prinseparret fremover i højere grad søge samarbejde med blandt andet unge græsrodsmedier samt regionale og lokale medier for at sætte fokus på de mærkesager, som de brænder for.

Udmeldingen kommer samtidig med, at hertuginde Meghan i denne uge påbegynder en retssag mod udgiverne af Mail on Sunday, fordi de offentliggjorde uddrag af et brev, som hun sendte til sin far, Thomas Markle, kort efter brylluppet.

Bor i USA

Prins Harry og hertuginde Meghan bor sammen med deres søn Archie i Los Angeles, hvor hertuginden er vokset op.

De trådte tilbage som seniorkongelige den 31. marts i år.

Læs mere om: