13. jul. 2013
Af af Juliane Olsen

Her er alt, du skal vide om den kongelige baby

Prins William og Hertuginde Catherine
Prins William og Hertuginde Catherine
Foto: AOP
Der bliver meget snart født en kongelig baby i Storbritannien, og dermed er der en del fakta at holde styr på.

Det er ganske vist, at der meget snart bliver født en kongelig baby, for hertuginde Catherine har snart termin, og mens hendes mand prins William er ved hendes side, vil hun føde et af de mest ventede børn i år. Derfor giver RadarOnline nu et overbliv over, hvad du skal vide om den lille ny i kongefamilien.

Var du en af dem, der lagde mærke til vores egen kronprinsesse Marys fine babysvøb? Hvis du har mod på at strikke det kongelige svøb selv, finder du opskrifter lige her på udeoghjemme.dk.

Når fødslen sker

Så snart hertuginde Catherine føler sin første ve, vil hun underrette sin privatsekretær, som derefter vil kontakte hendes læge via en hoffets specialdesignede mobiltelefoner med et kodesignal ifølge Us Weekly. Prins William vil ligeledes få et opkald, og derefter blive fløjet med helikopter til Kensington Palace, hvor han bliver kørt med politieskorte for at være ved sin hustrus side.

Indskrivning på hospitalet

Hertuginde Catherine vil blive modtaget på hospitalet igennem en sideindgang, og anbragt i en suite til en værdi af 87.000 kroner per overnatning inklusive satellit-tv og WiFi. En bekendtgørelse om den kongelige fødsel vil blive anbragt ved porten til Buckingham Palace ifølge Time magazine.

En kongelig mønt

Når prinsen eller prinsessen er født, vil en mønt i sterlingsølv fra Royal Mint blive udstedt, og foråret til alle børn født i Storbrittanien på tronarvingens fødselsdag.

Spillebuddene er klar

Bookmakerne placerer lige nu bud på alt fra den kongelige babys navn til, hvilket køn barnet får, og hvorvidt barnet vil arve genet for rødt hår, der er i kongefamilien. Ifølge bettingfirmaet William Hill får er oddsene 4/1 på, at babyen også får den samme hårfarve som sin farbror prins Harry.

Barnets navn

- De mangler stadig at bestemme sig for et navn. Og de vil sikkert ikke bestemme sig, før barnet bliver født, lyder det fra en person fra hoffet til Us Weekly.

Det bliver uddybet af Marcia Moody, der er forfatter til en bog om kongehuset således:

-Det har noget at gøre med protokollen. Barnet skal sikkert få tre eller fire kristne navne, og de vil blive nødt til at gå igennem visse kanaler for at sikre sig forskellige detaljer som, hvem der tidligere har haft navnet, siger hun.

Dronningen bliver oldemor

Når barnet bliver født, bliver dronning Elizabeth automatisk oldemor. Der er 120 år siden, at en regerende monark sidst har ikke overlevet sit oldebarn i Storbritannien. Det skete, da dronning Victorias oldebarn Edward VIII blev født ifølge Time magazine.

Det første billede af barnet

Efter fødslen skal kongelige fans ikke vente længe på at få et glimt af barnet. Prins William og familien Middleton vil straks efter holde et pressemøde, mens hertuginde Catherine kommer til hægterne og efter blot en overnatning, vil hertuginden og prinsen stille op til fotos med deres lille ny ved indgangen til hospitalet ifølge Us Weekly. Det udvendige af hospitalet har i samme forbindelse fået en grundig afvaskning i forbindelse med det store øjeblik. Når barnet så er blevet to uger gammelt, vil der blive taget et officielt familiebillede af de tre.

Kongelig vuggesang

Den kongelige baby har allerede fået skrevet en speciel vuggesang til sig med titlen Sleep On. Ifølge The Telegraph så har komponisten Paul Mealor skrevet sangen, der vil blive fremført og indspillet af Hayley Westenra, og derefter sendt til hertuginde Catherine og prins William før terminen i juli.

Turen hjem

Mere end 180 pressefotografer camperer allerede nu uden for hospitalet sammen med hundredevis af kongelige fans, der vil ønske tillykke, når barnet skal bringes ud af hospitalet og hjem til Nottingham Cottage. Ifølge Us Weekly så afslører en kilde, at parret ikke vil benytte sig af barnepiger den første, fordi de begge ønsker at være nærværende forældre.

Læs også hvilken slankekur hertuginde Catherine har gjort til en kæmpesucces i England på udeoghjemme.dk

Barnets dåb

Det forventes, at barnet bliver døbt ved udgangen af året eller tidligt i 2014. Ceremonien vil blive afholdt i Music Room på Buckingham Palace, hvor man vil samles omkring den 172 år gamle dåbsfont, og ærkebiskoppen af Canterburry vil døbe barnet med helligt vand fra Jordan floden.

Læs mere om: