Her er dronning Elizabeths yndlingschokolade
Kærestepar verden over har delt ud af deres kærlighed på Valentines dag den 14. februar, og måske har dronning Elizabeth også bestilt sin yndlingschokolade på denne dag.
Dronningens tidligere kok, Darren McGrady, har på Twitter afsløret, at den 93-årige dronning har en forkærlighed for en bestemt slags chokolade. Det skriver Hello Magazine.
Chokolade med champagnesmag
Storbritanniens overhoved er ifølge den tidligere royale kok helt vild med Pink Champagne trøfler fra det britiske firma Charbonnel et Walker.
- Har du tænkt på, hvilke fine chokolader du skal købe til Valentines dag? Her er dronningens favoritter!
Sådan skriver dronning Elizabeths tidligere kok i opslaget på Twitter, hvor han også har vedhæftet et billede af de lækre chokolader.
Til Hello Magazine afslører den tidligere royale kok også, at prinsesse Diana, prinsesse Margaret og Wallis Simpson også var store fans af samme chokolademærke.