13. feb. 2017
Af Malan Joensen
Her går hertuginde Catherine og prins Williams næste rejse hen
Hertuginde Catherine og prins William.
Arkivfoto: AOP
Prins William og hertuginde Catherine skal et par dage til byernes by.
Hertuginde Catherine og prins William skal til marts på et to dages officielt besøg til Paris, skriver det britiske kongehus i en pressemeddelelse.
Besøget finder sted den 17.-18. marts, og blandt programpunkterne er der en reception for unge, franske ledere og en middag hos den britiske ambassadør.
Det fulde program vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
Det vides endnu ikke, om prins George og prinsesse Charlotte også vil være med på turen til Paris.