31. dec. 2019
Af Marianne Singer

Her holdt prins Harry og Meghan deres første jul med sønnen Archie

hertuginde meghan
Hertuginde Meghan og prins Harry.
Foto: Mega
Prins Harry og hertuginde Meghan overraskede ved at holde deres første jul med sønnen Archie i Canada.

Mens resten af den britiske kongefamilie holdt jul sammen i engelske Sandringham, nød prins Harry og hertuginde Meghan i år den traditionsrige højtid i en helt anden del af verden.

Ifølge engelske Daily Mail var prins Harry og hertuginde Meghan taget til Canada for at holde juleferie sammen med deres søn Archie på otte måneder og Meghans mor, Doria Ragland.

Til daglig bor Doria Ragland i Los Angeles, USA.

Idylliske omgivelser

I Canada tilbragte prinsefamilien nogle dejlige dage i en flot stor villa i idylliske omgivelser på øen Vancouver Island.

Prins Harry og hertuginde Meghans ophold i Canada blev, ifølge Daily Mail, bekræftet af Buckingham Palace.

"Beslutningen om at tage til Canada reflekterer vigtigheden af dette Commonwealth land for dem begge. Hertugen af Sussex har igennem mange år været på adskillige besøg i Canada, og det har også været et hjem for hertuginden igennem syv år før hun blev medlem af den kongelige familie. De nyder at dele den varme, der kommer fra det canadiske folk, og det smukke landskab med deres søn.", lød det blandt andet i meddelelsen.

Budt varmt velkommen

Under deres ophold blev prinsefamilien også budt varmt velkommen af den canadiske premierminister Justin Trudeau på Twitter.

"Prins Harry, Meghan og Archie, vi alle ønsker jer en rolig og velsignet ophold i Canada. I er blandt venner og altid velkommen her.", skrev premiermininsteren, ifølge canadiske National Post, den 20. december.

Læs mere om: