16. feb. 2019
Af Malan Joensen

Her kan du se nærmere på prinsesse Eugenies brudekjole

Prinsesse Eugenie
Prinsesse Eugenie
Foto: MEGA
Dronning Elizabeths barnebarn, der blev gift i efteråret, bar en fantastisk brudekjole, der nu bliver udstillet.

Der var mange smukke detaljer på den brudekjole, som prinsesse Eugenie havde på, da hun blev gift med Jack Brooksbank den 12. oktober 2018.

Den hvide, langærmede kreation fra designerne Peter Pilotto og Christopher de Vos var blandt andet prydet med broderede trekløvere og en særlig rygudskæring.

Prinsesse Eugenie ønskede ikke at bære slør, men ville gerne vise sit ar efter en operation for skoliose, også kendt som skæv ryg, som prinsessen gennemgik som 12-årig.

- Man skal kunne vise andre sine ar, fortalte prinsesse Eugenie i et interview med ITV kort før brylluppet.

Nu kan royale fans ifølge Hello Magazine selv tage den kongelige brudekjole i nærmere øjesyn.

Windsor Castle slår nemlig dørene op for særudstillingen "A Royal Wedding: HRH Princess Eugenie and Mr Jack Brooksbank" den 1. marts, hvor man vil kunne se brudeparrets outfits.

Udstillingen varer frem til den 22. april 2019.

Læs mere om: