Lørdag, 20. februar 2016 — af Ulrik Ulriksen

Hertuginde Camilla for fuld rulle

Foto: AOP
Der blev gået til den i et bageri i Yorkshire, hvor hertuginde Camilla på en officiel opgave viste evner med kagerullen.

Hertuginde Camilla af Cornwall havde ingen fine fornemmelser, da hun var på officiel opgave i Yorkshire i selskab med prins Charles. På et tidspunkt blev hun inviteret ud i et bageri. Her mødte hun et par af de unge ansatte på Bettys Craft bakery, og sammen med dem gik hun så i gang med at bage.

Fuld koncentration

Camilla arbejdede effektivt med kagerullen, mens de unge ved hendes side skar dejen i de rette stykker. Mens der blev arbejdet, virkede Camilla 100 procent koncentreret. Det var en Camilla for fuld rulle, der kastede glans over bageriet i Harrogate.

Te og påskeæg

Camilla og Charles fik også mulighed for at lave deres helt egen te-blanding og overvære arbejdet på et par helt særlige påskeæg. Det drejede sig således om påskeæggene til lille prins George og hans yngre søster prinsesse Charlotte.

Skøn festival

I det hele taget gjorde hertuginde Camilla sammen med sin Charles lykke i Yorkshire, hvor det celebre par hovedsageligt brugte kræfterne på at nyde Harrogate International Festivals, der bød på masser af god musik og sang.

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden