Hertuginde Catherine afslørede et stort, hidtil ukendt ar
Kate har indtil nu kunne læne sig op ad Prins William, men da Prins Charles pludselig skulle til Riyadh i Saudi Arabien for at kondolere ved den Saudi Arabiske kronprins' død, var det hans svigerdatter, Hertuginde Catherine, der måtte tage hans plads som vært for en fin middag i forbindelse med hans velgørenhedsorganisation "In Kind Direct".
Kate så fantastisk ud i en gulvlang, sølvfarvet kjole, og med halvdelen af håret sat op, blev et stort, hidtil ukendt, ar afsløret. Aret var ca 7 centimeter langt, placeret lige over øret.
Hertugindens talsmænd fortalte, at det var resultatet af en operation fra Kates barndom. De nægtede at sige noget om hvilken form for operation, det var, fordi det, som de sagde, var en privat sag.
Middagen var Hertugindens første solo arrangement, og ifølge både gæster, og Kate selv, gik det strålende.
- Hun var helt naturlig, professionel og charmerede alle. Hun snakkede med hver enkelt gæst, og hun var oprigtigt interesseret, og interesseret i at fortsætte med at hjælpe, fortæller en af gæsterne.