Onsdag, 10. april 2013 - af af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Hertuginde Catherine går i Dianas fodspor

Hertuginde Catherine af Cambridge
Hertuginde Catherine af Cambridge
Foto: AOP
Ligesom Diana gjorde det, skal hertuginde Catherine nu også navngive et skib.

Det bliver en meget højgravid hertuginde, der til juni får æren af at navngive et krydstogtskib. Det er nemlig kun en måneds tid før hendes terminsdato i juli.

Men det er ikke den første royale personlighed, der har navngivet et skib for Princess Cruises’ flåde. Det gjorde prinsesse Diana nemlig også i 1984, og det nye skib får faktisk samme navn som dengang – nemlig Royal Princess, skriver Huffington Post.

Hun er dog ikke den eneste store personlighed, der har navngivet et skib fra samme firma. Det har markante kvinder som Audrey Hepburn, Sophia Loren, Margaret Thatcher og Martha Stewart også gjort.

LÆS OGSÅ: Hertuginde Catherine går med verdens nok mest berømte forlovelsesring. Læs historien bag ringen

Sejlede med på jomfrurejsen

Den 13. juni 2013 skal hertuginde Catherine så navngive skibet Royal Princess i Southampton ved at sige nogle få ord og herefter kaste en flaske champagne efter skibet som traditionen foreskriver.

I 1984 gjorde prinsesse Diana det i en rød kjole med en matchende hat til. Hun sagde:

- Jeg navngiver skibet Royal Princess. Må gud velsigne hende og alle der sejler med hende, hvorefter hun også sendte en flaske champagne af sted mod skibet og fik en rundvisning på det nye skib.

Da Audrey Hepburn navngav skibet Star Princess i 1989, gik hun et skridt videre. Hun valgte nemlig at sejle med på krydstogtsskibets jomfrurejse i det Caribiske Hav. 

Kilde: Huffington Post

LÆS OGSÅ: Hertuginde Catherrine har fået prinsesse Dianas øreringe

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden