15. dec. 2013
Af af Juliane Olsen, IN.dk, Aller Media

Hertuginde Catherine genbruger Alice Temperley-kjole

hertuginde catherine af cambridge med sin Alice Temperley kjole
Hertuginde Catherine af Cambridge med sin Alice Temperley-kjole
Foto: AOP
Designeren Alice Temperley får endnu en gang opmærksomhed fra hertuginde Catherine.

Tidligere på ugen beskrev den britiske designer Alice Temperley hertuginden af Cambridge som ’den perfekte moderne kvinde’.

Den 11. december viste den 31-årige hertuginde så, at det mærkat er ensbetydende med, at hun ikke er bange for at bære den samme kjole mere end en gang.

Hun viste sig nemlig i en kjole fra designeren, som hun tidligere har båret ved to lejligheder.

Hertuginden har båret kjolen to gange

Den sorte blondekjole med navnet Amoret er mere vovet end hertugindens sædvanlige beklædninger på grund af den dybe udskæring og det kropsnære havfrueskørt.

Hun har båret den ved to andre begivenheder. Første gang var ved premieren på filmen War Horse i januar 2012.

Efterfølgende bar hun den ved en velgørenhedsbegivenhed på universitetet St Andrews, hvor hertuginden selv har gået, i november samme år.

Hertuginden så naturfilm

For nyligt havde hertuginde Catherine tidligere på dagen båret et dyster sort jakkesæt med polkaprikker, da hun og hendes mand skrev i kondolencebogen for Nelson Mandela.

Da hun senere bar Alice Temperley-kjolen havde hertuginde Catherine 3D-briller med som tilbehør, fordi hun skulle ind og se premieren på naturprogrammet Attenboroughs Alive i 3D.

Hertuginden, der er protektor for Natural History Museum, deltog sammen med prins William i en reception med filmens producer og i en efterfølgende spørgsmål-svar session med David Attenborough, hvis karriere strækker sig over 60 år.

Hertuginden er fan af Alice Temperley

Den nybagte mor, der ikke viste nogen tegn på at have søvnløse nætter med lille prins George, har længe været fan af Temperleys kreationer.

Hun og søsteren Pippa Middleton bærer ofte tøj fra den britiske designer, der skaber sine kreationer i en lille staldbygning i Notting Hill-kvarteret i London, hvor hun grundlagde sin virksomhed tilbage i 2000.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: