19. feb. 2015
Af Karina Didriksen

Hertuginde Catherine giver lille pige high five

Hertuginde Catherine giver lille pige en high five.
Hertuginde Catherine giver lille pige en high five.
Foto: AOP
Prins Williams hustru havde et sødt møde med en lille pige, da hun besøgte Action For Children i England.

Hertuginde Catherine sad på en stol og observerede de små børn på velgørenhedsorganisationen Action For Children’s Cape Hill Children Centre, da hun fik sig en sød overraskelse.

Pludselig løb en lille, krølhåret pige nemlig hen mod hertuginden og rakte hånden op for at give den royale gæst en high five.

33-årige hertuginde Catherine rakte straks sin egen hånd op og brød ud i et stort smil, da hendes hånd ramte den lille piges.

Imponeret over børnene

Prins Williams hustru mødte både forældre, børn og frivillige hjælpere på centeret i Smethwick, hvor familier kommer for at lege og lære om forældrekompetencer.

Hun var meget imponeret over børnenes opførsel under besøget.

- Jeg kan ikke forestille mig, at George ville være så god, sagde hertuginde Catherine ifølge Express til en af mødrene.

På Express’ hjemmeside kan du se den korte, men søde video af den lille pige, som giver hertuginde Catherine en high five.

Hertuginde Catherine giver lille pige en high five.
Hertuginde Catherine giver lille pige en high five.
Foto: AOP

Læs mere om: