9. dec. 2013
Af Malan Joensen

Hertuginde Catherine græd over nyheden om Mandelas død

Hertuginde Catherine og prins William.
Hertuginde Catherine og prins William.
Foto: AOP
Prins William og hertuginde Catherine var til premieren på filmen om den sydafrikanske legende, da de fik overbragt den sørgelige nyhed

Torsdag aften, da nyheden om Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandelas død spredtes rundt omkring i verden, sad hertuginde Catherine og prins William til gallapremieren på filmen om det sydafrikanske ikon ”Mandela: Long Walk To Freedom” på Leicester Square i London.

Det skriver Royal Central.

Parret fik overbragt den sørgelige nyhed netop få øjeblikke, før filmen var slut.

- Hertuginde Catherine var meget påvirket af nyheden, hun græd og var meget rørt. Det var vi alle, sagde filmens producer Harvey Weinstein.

- Jeg talte med dem nedenunder i foyeren efter filmen. Prins William var dybt rørt over nyheden, man kunne se det i hans ansigt, men han var fattet, tilføjede Harvey Weinstein.

Prins William og hertuginde Catherine kom derefter med en kortfattet udtalelse:

- Vi blev lige mindet om, hvilken ekstraordinær og inspirerende mand, Nelson Mandela var, og mine tanker og mine bønner går til ham og hans familie lige nu, sagde prins William til pressefolkene ved premieren.

Læs mere om: