13. jun. 2016
Af Juliane Olsen

Hertuginde Catherine: Jeg elsker sport

Hertuginde Catherine
Hertuginde Catherine
Foto: AOP
I kraft af sin rolle som protektor for organisationen SportsAid understreger hertuginde Catherine, hvor meget hun elsker sport.
Den 34-årige hertuginde Catherine kan både klatre i klipper, spille kroket i stiletter og skyde med bue og pil. Med andre ord er hun noget af en sportsfanatiker, hvilket hertuginden har bevist ved flere lejligheder. Hertuginde Catherine understregede endnu en gang dette faktum, da hun deltog i velgørenhedsorganisationen SportsAid’s 40-års jubilæumsmiddag. LÆS MERE: Hertuginde Catherine strålede i grønt til blomstershow

Hertuginde Catherine holdt tale

Hertuginde Catherine har været protektor for organisationen siden 2013, og ved denne lejlighed mødtes hun med ambassadører og unge atleter. Det er atleternes håb at komme til at dyste ved OL 2016 i Rio de Janeiro, og hertuginden holdt en rørende tale for dem. - Nogle af jer ved måske, at jeg elsker sport. Jeg elsker at heppe på hold og atleter, jeg er passioneret omkring, sagde hertuginde Catherine ifølge underholdningssitet eonline.com.

Sporten giver udfordringer

Hertuginden understregede desuden, at hun holder af den fysiske udfordring, der ligger i sporten, og den mentale styrke, den kan give. Desuden sætter hertuginde Catherine pris på, at sporten kan bringe mennesker sammen til at samarbejde som en del af et hold. Organisationen SportsAid særlige egenskab er samtidig i hendes optik, at den bidrager med atletisk konkurrence til landet.

Læs mere om: