Hertuginde Catherine med babybule legede med TV

Hertuginde Catherine af Cambridge

Hertuginde Catherine af Cambridge

Den lille babybule på maven var synlig, da hertuginde Catherine af Cambridge hyggede sig med at teste sine reflekser på et stort touchscreen TV.

Onsdag besøgte hertuginde Catherine en gruppe håbefulde, unge atleter på GSK Human Performance Laboratory i det vestlige London.

Programmet, der var installeret på TV’et, er et kognitivt testprogram, hvor man skal reagere på røde og grønne lamper og ramme de rigtige.

Hertuginde Catherine besøgte GSK Human Performance Laboratory i kraft af sit protektorat for SportsAid, som er en organisation, der hjælper morgendagens britiske sportsstjerner. Under sit besøg mødte hertuginde Catherine nogle af de unge og ambitiøse atleter, som håber på at kvalificere sig til OL i Tokyo i 2020, mens de undergik forskellige præstationstests.

Den 17-årige golfspiller Emma Allen var en af de atleter, der mødte Catherine — og mødet endte med at underholde hertuginde Catherine meget. Emma Allen kørte derudaf på en motionscykel med en stor maske på, og da det gik op for Kate, at Emma ikke kunne besvare nogen af hertugindens spørgsmål, brød hun sammen af grin.

Helt generelt så den 32-årige hertuginde Catherine ud til at hygge sig mægtigt på præstationslaboratoriet. Hun havde det i hvert fald ret sjovt, da hun skulle teste sine reflekser:

“Endelig noget, jeg kan lave, mens jeg er gravid!” udtalte hertuginde Catherin ifølge den britiske avis The Mirror.

Hertuginde Catherine er omkring 16 uger henne, og hun så helt igennem fantastisk og strålende ud under onsdagens besøg, hvor hun havde fundet et flot outfit frem.

Catherines marineblå kjole er Vreeland-kjolen fra Goat Fashion — der desværre er udsolgt — og både hendes sorte støvler og den fine clutch var fra mærket Russel & Bromley.

Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden