Annonce
25. maj. 2011
Af af Jan Bergman

Hertuginde Catherine møder Michelle Obama

Kate Middleton i sin Reiss-kjole i munter samtale med Michelle Obama der havde valgt et mere eksklusivt mærke med kjolen fra den amerikanske Barbara Tfank.
Kate Middleton i sin Reiss-kjole i munter samtale med Michelle Obama der havde valgt et mere eksklusivt mærke med kjolen fra den amerikanske Barbara Tfank.
Foto: AOP
Annonce
Smukke hertuginde Catherine møder Michelle Obama i kjole til 1.500 kr.

Slank og solbrun mødte hertuginde Catherine i går den amerikanske præsidentfrue, Michelle Obama, på Buckingham Palace, og som altid så hun fantastisk ud.

Og selv om Kate skulle mødes med det amerikanske præsidentpar, var der ikke tale om en dyrt indkøbt haute couture-kjole.

Vel tværtimod, kan man sige - kjolen kan nemlig købes på nettet til 175 engelske pund, svarende til cirka 1.500 danske kroner.

Kjolen hedder Shola og stammer fra firmaet Reiss, der sælger den i to farver gennem deres net-butik.

Til sammenligning havde Michelle Obama valgt en eksklusiv kjole fra Barbara Tfank, som næppe kan findes på nettet. Prisen vurderes til 1.400 engelske pund (ca.12.000 kr.) eller otte gange så meget som hertugindens.

Annonce

Det er bestemt ikke første gang, vi ser Kate i en lavpriskjole. Senest var dagen efter deres bryllup, hvor hun sammen med William forlod Buckingham Palace iklædt en simpel - og ja billig - kjole fra tøjfirmaet Zara, der nok må betragtes som nærmeste konkurrent til H&M.

Hertuginde Catherine bestræber sig fortsat på at være "folkets prinsesse", og hun gør det med så meget stil, at der næppe er nogen tvivl om, at hun danner mode.

Annonce

Allerede få timer efter hertuginden havde vist sig i sin blå ærmeløse kjole, var den udsolgt fra Zaras net-butikker. Det mønster gentager sig for net-butikken Reiss, hvis hjemmeside (link fjernet) i går brød sammen oven på den enorme interesse.

Mere om: