10. nov. 2014
Af af Rikke Oberlin Flarup, royalista. Dansk version af Birgitte Engen

Hertuginde Catherine og grevinde Sophie i næsten ens frakker

Hertuginde Catherine, hertuginde Camilla og grevinde Sophie på udenrigsministeriets balkon på "Remembrance Day" i London søndag.
Hertuginde Catherine, hertuginde Camilla og grevinde Sophie på udenrigsministeriets balkon på "Remembrance Day" i London søndag.
Foto: AOP
Både hertuginde Catherine og grevinde Sophie deltog ved ”Remembrance Day” i London søndag.

De fleste medlemmer af den britiske kongefamilie var mødt op, da der søndag blev holdt en stor ”Remembrance Day” ceremoni ved krigsmindesmærket The Cenotaph i Whitehall midt i London i går. Så både hertuginde Catherine og grevinde Sophie deltog, og de var klædt i næsten ens sorte frakker.

Den traditionsrige ceremoni i forbindelse med Remembrance Day – også kaldet Veteranernes Dag – er et årligt udtryk for hele nationens hyldest til de mange britiske soldater, der er faldet i tjeneste. Og på trods af et terroristangreb, som kun akkurat blev afværget af britisk politi i torsdags, fulgte Dronning Elizabeth traditionen og lagde en krans ved foden af The Cenotaph efter to minutters stilhed.

Kate og Sophie overværede ceremonien fra balkonen i udenrigsministeriet sammen med Hertuginde Camilla. De tre kvinder var alle klædt i sorte frakker og hatte, og umiddelbart så det ud, som om Hertuginde Catherine og Grevinde Sophie var i helt ens frakker. Ved nærmere eftersyn viste det sig dog, at der var en lille forskel.

Både Kate og Sophie havde valgt frakker fra Alexander McQueen — en designer, de begge er glade for — men der er en lille smule forskel på modellerne.

Hertuginde Catherines frakke var den lange, dobbeltradede model med vidde (modellen hedder: black flared wool coat). Ligesom hendes babyblå frakke fra lørdagens besøg i Wales, understreger denne model smukt hendes voksende gravide mave. Grevinde Sophie havde til gengæld valgt den korte model, Wide Lapel Wool Swing Coat, fra samme brand. Begge kongelige kvinder matchede deres frakker med sorte hatte. Kates er lavet af modisten Jane Corbett, mens Sophies hat er fra Jane Taylor.

Denne artikel er lavet samarbejde med royalista.com

Hertuginde Catherine i sin lange sorte Alexander McQueen-frakke på ”Remembrance Day”.
Hertuginde Catherine i sin lange sorte Alexander McQueen-frakke på ”Remembrance Day”.
Foto: AOP

Læs mere om: