25. feb. 2018
Af Juliane Olsen

Hertuginde Catherine og grevinde Sophie på job i modens tjeneste

Hertuginde Catherine og grevinde Sophie.
Hertuginde Catherine og grevinde Sophie.
Foto: ALL OVER PRESS
Den gravide hertuginde Catherine dannede parløb med grevinde Sophie, da hun var vært for modebegivenhed.

Den 36-årige hertuginde Catherine var i stilfuldt selskab med grevinde Sophie af Wessex, da hun forleden var værtinde for modebegivenheden Commonwealth Fashion Exchange.

De to var i front på vegne af dronning Elizabeth, og tog imod gæsterne på Buckingham Palace, hvor der var flere canadiske designere i fokus.

Ideen bag Commonwealth Fashion Exchange er, at folk skal blive klogere på nutidens Commonwealth igennem mode på nye og forskellige måder ifølge hellomagazine.com.

Hertuginde Catherine stillede op til smukke billeder

Dermed bliver der skabt et mere tilgængeligt fælles sprog og en platform for den britiske union, der altså har fået kongelig støtte.

Hertuginde Catherine tog sig frisk og veloplagt ud, og hun stillede op til en række billeder i en mønstret kjole af den canadiske designer Erdem.

Desuden bar den kommende mor elegante høje hæle samt en enkel kuverttaske og øreringe designet af Anita Dongre.

Grevinde Sophie betog gæsterne

Den strålende hertuginde bar samtidig sit smukke, fyldige hår i den bølgende, løse frisure, hun er så kendt for, og her sad nærmest ikke et hår forkert.

Den 53-årige grevinde Sophie så også fantastisk ud, og betog gæsterne iført en kjole fra Burberry med v-halsudskæring.

Kjolen komplimenterede grevindens slanke figur perfekt, og satte virkelig prikken over i’et på hendes flotte stil.

https://imgix.billedbladet.dk/katesophie450.jpg
Foto: ALL OVER PRESS

Læs mere om: