Hertuginde Catherine og prins William besøgte Gandhis hjem
Denne uge står i Indien og Bhutans tegn for hertuginde Catherine og prins William.
Det royale par ankom til Mumbai søndag og kastede sig allerede ud i et hæsblæsende program.
En af de mange programpunkter var besøget i Mahatma Gandhis sidste hjem ved New Delhi.
LÆS OGSÅ: Hertuginde Catherine var bange for at savnet af børnene ville være for stort
Her fik hertuginde Catherine og prins William en rundtur i den indiske landsfaders hjem - en tur, der foregik barfodet vel at mærke.
Det travle par har i denne uge blandt andet fejret prinsens farmor dronning Elizabeth ved et fornemt haveselskab i New Delhi, æret terrorofre i Mumbai og besøgt en velgørenhedsorganisation for hjemløse børn.
BILLEDER: Hertuginde Catherines stil i New Zealand og Australien
Torsdag går turen til Bhutan, og lørdag skal prins William og hertuginde Catherine besøge det verdensberømte Taj Mahal, hvor også prinsesse Diana har været.
Læs den store reportage om hertuginde Catherine og prins Williams første dage i Indien i BILLED-BLADET nr. 15, der er på gaden i morgen.