Lørdag, 28. september 2013 — af Jan Bergman

Hertuginde Catherine og William har sat dåbsdatoen

Den britiske prins George skal døbes den 23. oktober 2013.
Den britiske prins George skal døbes den 23. oktober 2013.
Foto: AOP
Lille prins George skal døbes om ikke så længe – det har forældrene Kate og William netop besluttet.

Ifølge en bekendtgørelse fra det britiske hof er datoen nu fastsat for hvornår prins George skal døbes.

Prins George, som kom til verden 22. juli i år, skal døbes af ærkebiskoppen af Canterbury i Chapel Royal, St James's Palace den 23. oktober i år.

I modsætning til dåb i det danske kongehus, kender vi på forhånd lilleprinsens fulde navn, som blev offentliggjort den 24. juli.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

23. oktober bliver hertuginde Catherine og prins Williams søn således døbt George Alexander Louis af Cambridge.

Der er endnu ikke kommet detaljer om hvem der skal stå fadder til lille George, men det menes, at han vil få seks faddere, hvor Kates søster Pippa Middleton og Williams bror prins Harry forventes at være iblandt.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden