Hertuginde Catherine og Williams sommerbolig renoveres
Prins William og han kone, Catherine, er et skridt nærmere at kunne tage ders nye sommerhus i brug.
Renoveringen af det ti-værelses georgiske palæ er påbegyndt, og arbejdet med at foretage forbedringer, der skal give større sikkerhed og privatliv for parret og deres lille dreng, skrider frem.
Arkæologer har været på banen for at vurdere, om der er noget af historisk betydning i området, som skal bevares. Intet er overladt til tilfældighederne.
Byggetilladelse til renoveringen blev tildelt i marts, og blandt andet er det meningen at en stor havestue skal støde op til køkkenet, ligesom der skal anlægges gårdhave, der blandt andet skal bestå af stensøjler og ege bjælker, og så skal der gøres plads til en parkeringsplads foran huset.
Det er dronning Elisabeth, der står som ejer af ejendommen, hvorfor det formentligt er hende, der kommer til at stå for alle omkostninger i forbindelse med renoveringen. Det menes, at William, Kate og lille prins George kan tage den nye bolig i brug om et par måneder.