19. feb. 2013
Af af Malan Joensen
Hertuginde Catherine på job igen
Hertuginde Catherine
Foto: AOP
Prins Williams hustru er nu omkring halvvejs i graviditeten.
Det er ikke meget, man har set til den gravide hertuginde Catherine på det seneste. Prins Williams hustru var svært plaget af graviditetskvalme før jul og har derfor mestendels holdt sig i ro siden.
Men i dag kunne briterne se hertuginde Catherine - og navnlig den voksende mave - da hun besøgte Hope House, et afvænningssted for kvinder, i det sydlige London.
Det skriver avisen The Mirror.
Bag centret står organisationen Action on Addiction, som hertuginden er protektor for.
Hertuginde Catherine var klædt i en slåom-kjole fra Max Mara og menes at være omkring halvvejs i sin graviditet.