Hertuginde Catherine sender sødt brev til skolepige
En femårig pige fra Manchester fik sig noget af en overraskelse, da hun pludselig modtog et brev fra selveste hertuginde Catherine.
Den lille pige Scarlett Gillis havde skrevet et brev til prins Williams hustru, fordi hun havde spillet hertuginden i en forestilling på sin skole.
I brevet fortalte hun om sin rolle i stykket "A Tale of Two Birthdays" og om, hvor meget hun havde elsket at bære fine kjoler ligesom hertuginden.
SE VIDEOEN: Kate vil hjælpe børn med depression
Glad for billedet
- Jeg var overrasket, jeg troede faktisk ikke, at hun havde tid til at svare på så mange breve. Men jeg var meget glad, da jeg så brevet og det billede af sig selv, hun havde vedhæftet, fortæller Scarlett Gillis til Daily Mail.
Pigen, der går på St. Bede's Colleges førskole, havde også lagt et billede af sig selv i kuverten, så hertuginde Catherine kunne se, hvordan hun så ud.
Det brev, pigen modtog, var skrevet af kongehusets kommunikationsafdeling på vegne af hertuginden, og der stod blandt andet, at hertuginde Catherine blev meget rørt over brevet fra Scarlett og billedet af hende i en fin, rød kjole.
Her på Daily Mails hjemmeside kan du se et billede af den lille pige med sit royale brev i hånden.