15. jul. 2012
Af af Karina Didriksen
Hertuginde Catherine skyder smykkesalg i vejret
Her ses hertuginde Catherines elegante øreringe
Foto: AOP
Smykkedesigneren, der stod bag Kates smukke bryllupsøreringe, tjener flere penge end nogensinde
"Kate-effekten" virker ikke kun tøjmærker, men også på smykker.
Og det priser Robinson Pelham sig sandsynligvis lykkelig for. Det var nemlig ham, der designede de berømte egeblads- og agern-diamantøreringe, som hertuginde Catherine bar til sit bryllup med prins William sidste år.
Øreringene havde en værdi af ca. 140.000 danske kroner, og den engelske designer har nærmest tredoblet sin indkomst, siden hertuginden af Cambridge bar hans smykker, skriver The Telegraph.
De specialdesignede øresmykker var en gave fra Kates forældre, og de agern, der blev brugt til øreringene, havde de selv plukket på deres ejendom.