4. jul. 2017
Af Juliane Olsen

Hertuginde Catherine strålede i polkaprikket kjole til Wimbledon

Hertuginde Catherine
Hertuginde Catherine
Foto: AOP
En veloplagt hertuginde Catherine var smart klædt på, da hun så Andy Murray spille kamp under en regnfuld første dag af Wimbledon-turneringen.

35-årige hertuginde Catherine så fantastisk ud i en hvid Dolce & Gabbana-kjole med sorte polkaprikker, da hun mandag var med til at heppe skotske Andy Murray til sejr under en regnfuld kamp ved Wimbledon-turneringen.

Her deltog hertuginden ifølge Daily Mail for første gang som protektor for All England Lawn Tennis & Croquet Club, og hun kunne ved samme anledning fremvise en lidt kortere frisure.

Hertuginde Catherine har overtaget hvervet fra dronning Elizabeth og kunne dermed sidde på forreste række i kongelogen.

Banen blev hurtigt overdækket

Regnen satte to gange stopper for kampen, hvor Andy Murray blev sat på hård prøve, efter hertuginde Catherine havde holdt tale til turneringens bolddrenge.

Banen blev herefter hurtigt overdækket af de ansatte, men regnen stoppede heldigvis få minutter senere.

Hertuginde Catherine har faktisk for nylig afsløret, at hun blev forment adgang til turneringen tilbage i 2013 på grund af sin graviditet med prins George.

Regnen stoppede ikke hertuginde Catherine

Andy Murrays modstander var den 20-årige russer Alexander Bublik, der repræsenterer Kasakhstan, og som den ivrige tennisfan, hun er, fulgte hertuginde Catherine optaget med.

Regnen kunne da heller ikke stoppe hertuginden, der har til opgave at uddele trofæer til vinderne i turneringen.

Til trods for en frygt for, at en hofteskade kunne hæmme verdensranglistens nummer et i at forsvare sine tre sejre ved Grand Slam-turneringen, så blev sejren altså hevet i land.

Hertuginde Catherine.
Hertuginde Catherine.
Foto: AOP

Læs mere om: