31. jul. 2011
Af af Jan Bergman
Hertuginde Catherine til royalt bryllup
Hertuginde Catherine så fantastisk og meget elegant ud i denne lange beige jakke, som hun har haft på tidligere ved et bryllup i 2006.
Foto: AOP
Hertuginde Catherine var meget tæt på at løbe med opmærksomheden under søndagens kongelige bryllup i Skotland, hvor Zara Phillips og Mike Tindall blev kædet sammen ved en privat vielse.
Hertugparret William og Catherine er utrolig populære i Storbritannien, og derfor var opmærksomheden da også rettet meget mod dem, da de ankom til det royale bryllup ved Cannongate Kirke.
Og de mange fremmødte blev da heller ikke skuffet, da de så hertugindens flotte tøj, som den slanke Catherine som altid bar med stil og elegance.
Catherine så fantastisk ud i sin lange beige jakke, som blev toppet af med en stor hat i matchende farve. På bagsiden af hatten prydede en blomst, der elegant sad lige over det punkt, hvor hendes håret var sat let op.
Det er ikke første gang Kate bærer denne lange jakke. Vi så hende første gang med den i 2006, da hun deltog ved bryllupsfestlighederne for Laura Parker Bowles i St Cyriac's Church i Lacock, Wiltshire.