22. feb. 2022
Af Marianne Singer

Hertuginde Catherine tog alle med storm: Får overvældende ros for særlig væremåde

Hertuginde Catherine på besøg på Børnemuseet på Frederiksberg tirsdag. 
Hertuginde Catherine på besøg på Børnemuseet på Frederiksberg tirsdag.
Foto: Ritzau Scanpix
Hertuginde Catherine gjorde lykke hos både store og små med sin væremåde, da hun besøgte Børnemuseet på Frederiksberg tirsdag eftermiddag.

Hertuginde Catherine gjorde et kæmpe stort indtryk, da hun tirsdag eftermiddag besøget Børnemuseet på Frederiksberg for at blive inspireret af det danske projekt Forstå din baby, som er et samarbejde mellem Københavns Universitet og ti kommuner.

"Hun er oprigtig interesseret og meget engageret i mental sundhed", "hun har stor viden på området", "hun er ikke bare en gallionsfigur, men har helt styr på området og stiller relevante spørgsmål", var bare nogle af de mange positive udsagn om Kate fra mødets deltagere efter et veloverstået besøg.

Mødte børn og deres forældre

Forstå din baby-programmet bliver brugt af sundhedsplejersker og giver dem redskaber til at formidle viden om børns sociale og følelesmæssige udvikling til nybagte forældre med børn fra 0 til halvandet år.

https://imgix.billedbladet.dk/20220222-183039-4_23mb.jpg
Kate virkede oprigtig interesseret i ikke bare det faglige, men også i mødet med de nybagte forældre og deres børn under besøget.
Foto: Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/20220222-173616-l_65mb_0.jpg
Kate engagerede sig stort under samtalen med sundhedsplejerskerne Kristine, Rosanna og Camilla samt for bordenden Mette Væver, der kommer fra Københavns Universitets Psykologi Babylab.
Foto: Ritzau Scanpix

Det sker blandt andet med et kommunikationsark og et videotek.

Under besøget mødte Kate blandt andet tre sundhedsplejersker fra Frederiksberg Kommune, der arbejder med projektet samt nybagte forældre og deres små børn.

https://imgix.billedbladet.dk/20220222-180712-4_60mb.jpg
Kate sammen med de to danske forældrepar og ledende sundhedsplejerske fra Frederiksberg Kommune, Susanne Dahl.
Foto: Ritzau Scanpix

Første gang

Det er første gang, at Kate er afsted med The Royal Foundation Centre for Early Childhood, som hun lancerede i juni 2021.

Centeret sætter fokus på betydningen af barnets første år og forsøger på den måde at skabe positive ændringer i samfundet og for de kommende generationer.

Det sker blandt andet gennem research, samarbejde på tværs af private, offentlige og frivillige organistioner samt ved brug af kampagner, der skal inspirere og nedbryde tabuer.

Læs mere om: