3. mar. 2015
Af af Josephine Christine Hald, royalista.com. Oprindelig engelsk version af Victoria Rogena Holst Poulsen

Hertuginde Catherine viser maven frem i blomstret kjole

Hertuginde Catherine
Hertuginde Catherine
Foto: AOP
Den højgravide hertuginde Catherine viste sin smukke babymave frem i en blomstret kjole under et besøg på The Goring Hotel.

I 2011 tjekkede Catherine Middleton ind på The Goring Hotel sammen med sin familie.

Der tilbragte hun sin sidste nat som ugift og borgerlig.

Dagen efter fik vi det første glimt af den kommende kongelige, da hun trådte ud i sin fantastiske brudekjole, som markerede starten på eventyrbrylluppet.

Hertuginde Catherine fejrede hotellets fødselsdag

I mandags vendte Catherine tilbage til hotellet, denne gang som Hertuginde af Cambridge.

Anledningen var hotellets 150-års fødselsdag, og hertuginde Catherine var blevet personligt inviteret til eventet, og derfor var det ikke en del af hendes officielle opgaver.

Hertuginde Catherine matchede det solrige forårsvejr i London, da hun var i en smuk kjole med blomsterprint fra Erdems Resort 2013 kollektion.

Hertuginde Catherine var velklædt

Slåomkjolen fremhævede perfekt hendes voksende babybule.

Til kjolen havde Kate sat sine marineblå sko i ruskind fra Alexander McQueen til, og hun havde sin “Muse” clutch fra Stuart Weitzman for Russel and Bromley med sig.

Op til 150-års fødselsdagen har hotellet været lukket i en måneds tid — det er første gang nogensinde, at det har været lukket.

Hotellet er blevet istandsat

Selv gennem to verdenskrige formåede The Goring at holde åbent.

Men under den månedlange lukning har hotellet været igennem en omfattende istandsættelse med hjælp fra fire indretningsdesignere, der har arbejdet sammen om projektet.

På hotellets Instragramprofil kan du se en kort video fra fødselsdagsfesten ved indgangen til det gamle hotel.

Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com (link fjernet).

https://imgix.billedbladet.dk/catherineharbabymave.jpg
AOP

Læs mere om: