7. jan. 2012
Af af Dorte Quist

Hertuginde Catherines afslappende nytår: Fodbold og familiefest

Kate og William fejrede årets sidst aften i Kates forældres baghave
Kate og William fejrede årets sidst aften i Kates forældres baghave
Foto: AOP
Hertuginde Catherine tilbragte årets næstsidste dag på fodboldbanen ved Sandringham, hvor prins William spillede foldbold med de lokale

Hertuginde Kate havde ikke lagt skjul på, at hun var nervøs for at holde jul sammen med den kongelige familie på slottet Sandringham, hvor hun juleaftensdag skiftede tøj ikke mindre end fem gange. Måske det var grunden til, at Kate og Williams første nytårsdage som ægtepar i stedet blev uformelle og afslappede.

Årets næstsidste dag blev tilbragt på fodboldbanen, hvor Kate og prins Harry så prins William spille en lokal fodboldkamp.

Dagen efter skiltes brødrenes veje, da Kate og William kørte til Berkshire for at fejre nytårsaften med Kates søster og hendes forældre. Det var hertugindens lillesøster, Pippa, der havde arrangeret nytårsfesten i forældrenes baghave. Hun havde - for 30.000 kroner - lejet et kæmpestort, laplandsk kanvastelt, hvor der var dækket op til 100 gæster, som uformelt og afslappet spiste, sang og dansede det nye år ind.

Lillebror prins Harry fløj i stedet til skisportsstedet Verbier i Schweiz sammen med sine to kusiner, prinsesserne Beatrice og Eugenie, for sammen med mange tusinde internationale jetsettere at holde nytårsaften på en ny natklub, som er ejet af Harrys gode ven Guy Pelly.

Læs mere om: