23. jan. 2013
Af af Malan Joensen

Hertuginde Catherines jobopslag vækker opsigt

Prins William og hertuginde Catherine i Singapore 11. september 2012.
Prins William og hertuginde Catherine i Singapore 11. september 2012.
Foto: AOP
De kommende forældres ønske om en fremtidig hushjælps pligter og kompetencer hæver et øjenbryn eller to på Buckingham Palace.

Prins William og hertuginde Catherine offentliggjorde for nylig en jobannonce, hvor interesserede kan ansøge om jobbet som hushjælp hos det royale par, der bliver forældre til juli.

Listen over hvilke pligter, den nye hushjælp skal udføre, er ikke af den korte slags - blandt andet skal man "lave mad, løbe ærinder, gå tur med hunden, pudse sølvtøj og gøre rent i parrets hjem" ifølge opslaget.

Den fyldige jobbeskrivelse har nu vakt opsigt inden for murene på Buckingham Palace. Det skriver Sunday Express ifølge norsk SE og HØR.

- Det er uhørt, at en enkel person bliver bedt om at udføre så mange opgaver. Det er tydeligt, at hertugen og hertuginden ønsker at få fuld valuta for pengene, siger en anonym kilde fra paladset til avisen.

Sunday Express kan også fortælle, at de mange pligter tilsyneladende endnu ikke har skræmt alle potentielle ansøgere væk, for 15 personer skal allerede have søgt stillingen som royal hushjælp.

Læs mere om: