
29. apr. 2011
af Preben Petersen
Hertuginde Catherines søster var en forrygende brudepige

Kate Middleton sender et smil til lillesøster Pippa.
Foto: AOP
Annonce
Der var masser af søskendestøtte til Kate Middleton på hendes store dag. Se billederne af lillesøster Pippa.
Det var ikke kun Kate Middleton, der havde en meget stor dag på sin bryllupsdag. Hele hendes familie bakkede hende op efter alle kunstens regler - ikke mindst hendes lillesøster Philippa, som var brudepige ved brylluppet i Westminster Abbey.
Philippa - eller Pippa, som hun bliver kaldt - havde styr på både de små brudepiger og -svende, ligesom hun elegant bistod sin lykkelige storesøster med brudekjolens slæb. Ligesom bruden var lillesøster klædt i en kjole fra den britiske designer Alexander McQueen, som havde ramt begge søstres tøjstørrelser meget præcist.

