7. dec. 2012
Af af Jan Bergman

Hertugparret dybt berørt over sygeplejerskes død

Hertuginde Catherine og William udtrykker deres dybeste følelser og sender deres tanker og bønner til den afdødes familie.
Hertuginde Catherine og William udtrykker deres dybeste følelser og sender deres tanker og bønner til den afdødes familie.
Foto: AOP
Hertuginde Catherine og prins William er dybt påvirket af det tragiske dødsfald oven på den omdiskuterede telefon-spøg mod det hospital, hvor hertuginden var indlagt.

I en meddelelse udtrykker hertugparret deres dybeste medfølelse og giver udtryk for, at de er "dybt berørt" af den tragiske begivenhed, hvor sygeplejerske Jacintha Saldanha angiveligt har taget sit liv.

Jacintha Saldanha var den person på King Edward VII Hospital der tog imod opkaldet, da to australske radioværter udgav sig for at være henholdsvis dronning Elizabeth og prins Charles.

Hun stillede herefter samtalen videre til en kollega, der efterfølgende afslørede en masse personlige informationer om hertugindens indlæggelse, i den gode tro, at det faktisk var den kongelige familie hun havde i røret.

Fredag formiddag fandt politiet sygeplejerske Jacintha Saldanhas livløse krop og hun blev kort efter erklæret død.

I udtalelsen fra hertuginde Catherine og prins William fremgår det, at hertuginden var særdeles tilfreds med opholdet på hospitalet, hvor alle havde taget sig godt af hende.

I meddelelse fremgår det også, at deres tanker og bønner går til Jacintha Saldanhas familie, venner og kollegaer i denne sorgens tid.

Læs mere om: