Højgravid hertuginde Catherine overrasker med ny frisør
Det er meget muligt, at alles øjne er rettet mod hertuginde Catherines babymave lige nu, men samtidig har offentligheden altid været optaget af brunettens fejlfrie hårfrisure. I årevis har prins Williams kone været genstand for millioner af kvinders misundelse selv fra hår-ikonet Jennifer Aniston.
På grund af den store interesse for hertugindens perfekte lokker, så har skønhedseksperter efterhånden kortlagt hver eneste detalje i hendes hårrutine lige fra hendes yndlings-hårprodukter, som er fra mærket Kérastase til hendes faste hårstylister James Pryce og Richard Ward fra Richard Ward salon i London.
Men nu har den højgravide hertuginde Catherine lavet et træk, som har overrasket mange, for hun er nemlig blevet set hos frisøren Rossano Ferettis Hair Spa i London-bydelen Mayfair i weekenden. Den handling har trukket overskrifter ifølge E!online, for staben hos Richard Ward er trods alt hjernerne bag hendes ikoniske hverdags-frisure, og den håropsætning hun bar ved sit bryllup.
Besøgt af Middleton-familien
Derfor kan man sige, at frisørerne her har udført deres job med bravour, men ikke desto mindre lokkede et besøg i Ferretti-salonen stadig hertuginden. Det skyldes højst sandsynligt, at hun har fået den anbefalet af familiemedlemmer, for både hendes mor Carole Middleton og hendes søster Pippa Middleton har tidligere besøgt salonen.
LÆS OGSÅ:
Få første parket til hertuginde Catherines
Ud over disse celebre kunder har Rossano Feretti desuden ordnet hår på en række store Hollywood-stjerner som Angelina Jolie, Salma Hayek og Jennifer Lawrence. Selv om hertuginde Catherine højst sandsynligt vender tilbage til Ward-salonen inden så længe, så har hun sikkert fået en god behandling i den nye salon.
Der har desuden været god grund til at nyde turen til frisøren, for det bliver sandsynligvis den sidste inden fødslen, da hertuginde Catherine har termin om 13 dage.