Højgravide hertuginde Catherine kombinerer hobby med job
Hertuginde Catherine er officielt gået på barsel, men gør sig stadig bemærket som kongelig hjemme fra Kensington Palace.
Således har Kensington Palace på Twitter meddelt, at hertuginde Catherine bliver den første kongelige protektor for det anerkendte Victoria & Albert Museum i London.
Kate er ivrig amatørfotograf
Samtidig oplyser Kensington Palace, at hertuginde Catherine dermed er med til at promovere sin interesse i billedkunst, fotografi og design.
Hertuginde Catherine er kendt som en ivrig amatørfotograf og har blandt andet taget flere af sine børn, prins George og prinsesse Charlottes officielle portrætter.
Studerede kunsthistorie
Derudover har hertuginde Catherine studeret kunsthistorie på University of St. Andrews i Skotland, hvor hun i sin tid mødte prins William.
Hertuginde Catherine besøgte første gang museet på officiel vis, da hun deltog i åbningen af nyrenoverede områder i juni 2017.
Hertuginde Catherine på Victoria & Albert Museum i 2017: