18. mar. 2020
Af Malan Joensen

Hoffet melder ud: Det skal dronning Elizabeth nu

Dronning Elizabeth.
Dronning Elizabeth.
Arkivfoto: MEGA
Der er flere ændringer i dronningens program som følge af coronavirus.

I det britiske kongehus har man offentliggjort de ændringer i dronning Elizabeths program, som man har måttet foretage i tråd med den britiske regerings påbud i forsøget på at indæmme coronavirus.

Ifølge en pressemeddelelse fra kongehuset vil dronning Elizabeths audienser på Buckingham Palace i denne uge, der blandt andet tæller besøg af premierminister Boris Johnson og biskoppen af Hereford, finde sted som planlagt.

Der vil i henhold til situationens udvikling løbende blive truffet beslutning om fremtidige audienser.

Dog vil dronning Elizabeth forlade Buckingham Palace allerede i morgen, torsdag den 19. marts, og tage på påskeophold på Windsor Castle en uge før oprindeligt planlagt, og i pressemeddelelsen står der, at det er sandsynligt, at dronningen vil blive på slottet i Windsor også efter påske.

Gudstjenesten skærtorsdag den 9. april i St George's Chapel er endvidere aflyst, og også de tre planlagte Garden Parties, hvor dronningen inviterer flere tusind mennesker indenfor i slotsparken på Buckingham Palace, er aflyst.

Hvorvidt den store fødselsdagsparade Trooping The Colour i juni vil blive gennemført, er der endnu ikke truffet beslutning om.

Læs mere om: